Oplysningstidens skyggeselskab. Den Danske Frimurerloge 1743-1808 (PDF)

Bachelor Thesis from the year 2016 in the subject History - Miscellaneous, grade: 2, University of Copenhagen, language: Danish, abstract: Det selskabelige liv blomstrede under gode økonomiske kår fra midten af 1700-tallet. Den oplyste borger i samfundet var medlem af mindst en forening og den gode borger talte gerne med om de samfundsmæssige forhold. Borgerne mødtes på værtshuse, i private selskaber, i klubberne, eller dannede nye foreninger, hvor den offentlige mening kunne diskuteres. Her mødtes borgerskabets mænd rundt om punchbowlen og drak vin under behagelige forhold for at diskutere politik, litteratur og synge drikkeviser.

Fra midten af 17. århundrede opstod oplysningens og rationalismens tidsalder. Der opstod nye naturvidenskabelige teorier, som gjorde op med indgroede fordomme. Der opstod også åndelige og sociale reformbevægelser hvor religion og samfundsforhold blev omdefineret.

En repræsentant for oplysningstiden er den tyske filosof Immanuel Kant og hans Erkenntnistheorie. Kant havde den opfattelse, at mennesket måtte søge oplysning gennem sin egen sunde fornuft og hvis man ikke selv var i stand til at opnå oplysningen skyldtes dette dovenskab og at man lod sig diktere af andre. Oplysningstidens filosoffer var at hjælpe sindet med frigørelse og fjerne blind tro på autoriteter, for dermed selv at kunne vurdere alle livets faser gennem egne rationelle tanker og indsigt.

Da den europæiske oplysningsfilosofi bredte sig i Danmark, opstod der en stigende interesse for naturen og i særdeleshed for hvilken rolle Gud indtog. Frimurerne opstod på grund af oplysningstidens tanker, og man ønskede at skabe klarhed over, og finde nye svar på eksistentielle kristne spørgsmål. Men det var også et opgør fra kirkens formynderi gennem en omfortolkning af kirkens rolle.

Tilsyneladende kunne uoverensstemmende fænomener som pietisme, frimureri og landbrugsreformer levere frugtbare perspektiver på litteraturen. Denne reform bevægelsen var dog kun forbeholdt promiller af befolkningen. Størstedelen af befolkningen forblev uberørt, ikke mindst på grund af udbredt analfabetisme.